Folk er blevet bedre til at følge de officielle kostråd. Det konkluderer en stor videnskabelig undersøgelse af forbrugernes kostvaner fra 2003-2008, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Fødevareministeriet. Det skriver Fødevareministeriet i en ny pressemeddelelse.
Forbrugerne er blevet bedre til at følge de officielle kostråd og spiser både mere fisk, grønt og groft og drikker mere vand end tidligere, konkluderer undersøgelsen. Der er dog stadig for meget fedt og sukker i kosten. Fødevareministeren er på vej med en rapport, der skal give et bud på, hvilke indsatser, der virker bedst i forhold til at få folk til at spise sundere.
Læs pressemeddelelse med link til rapporten her.






