Øget areal og produktionen
Der ses en stigning i produktionen af frilandsgrøntsager fra 2003 til 2009. Den høstede mængde er opgjort til 250.000 tons, 42 pct. mere end for syv år siden. Den øgede produktion hænger sammen med det dyrkede areal som er vokset til godt 12.100 ha.Produktionen af grøntsager på friland er steget mere end 40 pct. på bare 7 år. Det viser en ny tælling, som Danmarks statistik netop har gennemført i samarbejde med Dansk Gartneri. Antallet af aktive bedrifter med firlandsgrøntsager er i samme periode steget fra 750 til 964.
Andelen af den økologiske grøntsagsproduktion er steget til at udgøre 13 pct. af den samlede produktion i 2009. I 2003 var andelen kun 9 pct. Gartnerierne i Jylland står for størstedelen af produktionen af grøntsager, idet 49 pct. af den konventionelle og 86 pct. af den økologiske produktion foregår der.
Yderligere oplysninger om udviklingen i produktionen af frilandsgrøntsager i Danmark kan læses i dette nyhedsbrev fra Danmark Statistik fra 15.12.2010
Grøntsager på friland 2009 (længere uddrag)
Resumé: Produktionen af grøntsager på friland er i 2009 opgjort til at være 42 pct. højere end i 2003, hvor den seneste tælling fandt sted. Det dyrkede areal steg med 80 pct. til 12.100 ha, mens antal aktive bedrifter steg fra 750 til 964.
Andelen af den økologiske grøntsagsproduktion er steget til at udgøre 13 pct. af den samlede produktion i 2009 fra at være 9 pct. i 2003. Bedrifterne i Jylland står for størstedelen af produktionen af grøntsager, idet 49 pct. af den konventionelle og 86 pct. af den økologiske produktion foregår der.
Kort om statistikken: Statistikken belyser antal bedrifter, dyrket og høstet areal samt produceret mængde for 24 kategorier af grøntsager, samt jordbær. Endvidere er der opdelt på konventionel og økologisk produktion samt på landsdele. Siden tællingen 2003 er der sket en ændring i definitionen af grøntsager pga. en ny forordning om afgrødestatistikker, bl.a. indgår jordbær og industriærter.
Antallet af bedrifter med grøntsager på friland er for 2009 opgjort til 964. Ved tællingen i 2003 var der 750 bedrifter, hvilket betyder antallet af bedrifter med grøntsager på friland er steget med 29 pct. Ændringen i antallet af bedrifter skyldes overvejende at bedrifter med jordbær er inddraget i tællingen pga. den nye forordning om afgrødestatistikker. At jordbær er inddraget betyder en stigning på ca. 200 bedrifter, der udelukkende dyrker jordbær. De ville ellers ikke indgå i tællingen i 2009.
Forskel i arealstørrelse
Der er stor spredning på arealet med grøntsager på de 964 bedrifter. 55 pct. af bedrifterne havde under 5 ha med grøntsager, 13 pct. af bedrifterne mellem 5 og 10 ha, 15 pct. af bedrifterne mellem 10 og 20 ha, 12 pct. af bedrifterne mellem 20 og 50 ha, mens 5 pct. af bedrifterne havde 50 ha og derover med grøntsager.
Oversigtstabel 1
Antallet af bedrifter fordelt på arealstørrelser. 2009
|
0-4,9 ha |
5-9,9 ha |
10-19,9 ha |
20-49,9 ha |
50- ha |
|
| ||||
Bedrifter i alt: |
532 |
125 |
146 |
111 |
50 |
heraf: Jylland |
264 |
55 |
36 |
32 |
21 |
Fyn |
88 |
22 |
16 |
13 |
7 |
Sjælland |
180 |
48 |
94 |
66 |
22 |
Dyrket areal større både for konventionelt dyrkede arealer
Det dyrkede areal med frilandsgrøntsager udgjorde 12.100 ha i 2009 mod 6.700 ha i 2003. Opgjort på enkeltgrøntsager ses der et fald i arealet for nogle afgrøder, mens der ses en stigning for andre afgrøder sammenlignet med 2003. Mest markant er en stigning i arealet med ærter på 3.400 ha og en stigning i arealet med gulerødder på 900 ha.
Og for de økologisk dyrkede arealer
I 2009 blev 1.600 ha dyrket økologisk. Dette er mere end en fordobling i forhold til 2003, hvor det økologisk dyrkede areal var på 700 ha. Igen er det Gulerødder og Ærter, der har den største ændring i det dyrkede areal. Tilsammen steg arealet af disse to afgrøder med 600 ha.
Nye afgrøder bidrager til en stigning i dyrket areal
En del af stigningen i det dyrkede areal skyldes, at der, pga. den nye forordning for afgrødestatistikker, indgår to nye afgrøder i tællingen. Jordbær, som bidrager med 900 ha i 2009 indgår som en helt ny afgrøde, der før indgik i tællingen om Bær og stenfrugt. I 2003 indgår alene ærter til frisk konsum, mens der i 2009 indgår både ærter til frisk konsum og ærter til industri. Til sammenligning blev der i 2003 søgt hektarstøtte til et areal på 800 ha til Jordbær og 3.300 ha med ærter til industri.
Det høstede areal er 7 pct. mindre end det dyrkede
Det høstede areal med frilandsgrøntsager er for 2009 opgjort til at ligge 7 pct. lavere end det dyrkede areal mod 3 pct. i tællingen for 2003. Hvor det dyrkede areal således steg med godt 80 pct., steg det høstede areal med 74 pct. fra 2003 til 2009.
Større produktion
Den samlede grønsagsproduktion er beregnet til 250.000 tons i 2009 mod 176.000 tons i 2003, en stigning på knap 42 pct. Af den samlede mængdemæssige produktion i 2009 udgør gulerodsproduktionen 37 pct. af den samlede produktion, tæt fulgt af Løg med 22 pct., mens Ærter udgør 7 pct. I den økologiske produktion var høstudbyttet i 2009 knap 34.000 tons, mens det tilsvarende tal for 2003 var ca. 16.000 tons.
Nye afgrøder bidrager til en stigning i produktionen
En del af produktionsstigningen kan forklares ved at der indgår nye afgrøder i tællingen. Til sammenligning er Jordbær i tællingen vedr. Bær og stenfrugt opgjort til en produktion på 4.100 tons i 2003. Produktionen af ærter til industri er ikke opgjort, men kan med en gennemsnitsvægt på 3.500 kg pr. ha beregnes til at være omkring 11.500 tons i 2003.
Flest økologiske bedrifter i Jylland
De 964 bedrifter i 2009 er fordelt med 42 pct. på Jylland, 15 pct. på Fyn og 43 pct. på Øerne. 188 af de 964 bedrifter producerer økologisk. Heraf findes 110 af bedrifterne i Jylland.
Regionale forskelle
Ligesom bedrifterne ikke er jævnt fordelt er det samme gældende for de forskellige afgrøder. Særligt er der store geografiske forskelle på de tre vigtigste afgrøder; 81 pct. af gulerødderne dyrkes i Jylland, 44 pct. af løgene dyrkes i Fyn, mens 92 pct. af ærterne dyrkes på bedrifter på Øerne.
