"Årets Gartner"-pris uddeles første gang i marts

Printvenlig
17.12.2010

Dansk Gartneris bestyrelse har for nylig godkendt kriterierne for uddelingen af prisen ”Årets Gartner”-pris.

Prisen, som omfatter et indrammet diplom samt 25.000 kr., bliver uddelt første gang på Dansk Gartneris Generalforsamling i marts 2011.

 Læs mere herunder.

´

Kriterier for Årets Gartner

Dansk Gartneri har indstiftet prisen ”Årets Gartner” med henblik på at hædre en person eller virksomhed inden for gartnerierhvervet, der i kraft af handlemåde og nytænkning har virket som inspirator for andre og ydet en indsats til gavn for gartnerierhvervet.

§ 1. Formål

Hensigten med prisen er at fremme aktiviteter, samarbejde og innovation til gavn for gartnerierhvervet.

§ 2. Kriterier

Prisen kan tildeles en initiativtager til et realiseret eller beskrevet projekt eller en aktivitet inden for et eller flere af følgende temaer:

·        Projekter/aktiviteter, der fremmer samarbejde og videndeling i gartneribranchen.

·        Projekter/aktiviteter, der skaber innovation.

·        Brancheindsats (f.eks. valg til bestyrelser, udvalg e.a., der arbejder på branchens vegne).

Det overordnede krav til projekterne/aktiviteterne er, at de skal relatere til gartnerierhvervet.

Der er metodefrihed til beskrivelse af projekterne/aktiviteterne. Det er ikke et krav, at initiativtageren/ophavsmanden selv deltager i realiseringen af projektet/aktiviteten.

§ 3. Modtagere

Initiativprisen kan tildeles enhver person, virksomhed, gruppe eller forening, hvis projekt eller aktivitet opfylder et af ovenstående kriterier og de stillede krav.

§ 4. Indstilling

Medlemmer af Dansk Gartneri kan indstille prismodtagere, hvis projekter/aktiviteter opfylder et af ovenstående kriterier og de stillede krav.

§ 5. Dommerkomité

Årets prismodtager/prismodtagere udvælges blandt kandidaterne af bestyrelsen for Dansk Gartneri.

§ 6. Prisen

Prisen er et indrammet diplom samt 25.000 kr.

spacerspacer
spacerspacer
Dorte Salomon Fredborg
Dorte Salomon Fredborg
Sekretær
Telefon: +45 3339 4261
E-mail: dfr@lf.dk
bottom leafs