I den nyligt offentliggjorte rapport om pesticidrester i fødevarer 2009, udarbejdet af Fødevarestyrelsen, indgår et nyt begreb - multiple fund.
Det nye begreb multiple fund er et udtryk for hvor mange forskellige pesticidrester, man finder på ét produkt.
Baggrunden for at fokusere på dette, skyldes at man er blevet opmærksom på, at når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, så kan der opstå kombinationseffekter, også kaldet ”cocktail-effekter”. Ved kombinationseffekter forstås, at risikoen for effekter kan ændre sig, i forhold til et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Der er tale om den samlede påvirkning i dagligdagen, og ikke alene i form af pesticidrester i frugt og grønt.
Der er tale om en vanskelig problemstilling, som langt fra er belyst og dokumenteret. Men forskningsresultater peger på, at man skal være opmærksom på problemstillingen.(kan udelades?)
Analyseresultaterne i 2009 viser en markant forskel mellem udenlandske og danske produkter. I 32,4 % af prøverne i udenlandske produkter fandt man 2 eller flere pesticidrester, med 10 forskellige pesticidrester i ét produkt, som det højeste.
Det tilsvarende tal for danske produkter er kun 4,3 %, med 4 forskellige pesticidrester som det højeste.
Tallene afspejler også, at antallet at fund generelt ligger væsentligt lavere i dansk frugt og grønt end i udenlandsk. Men selv hvis man alene sammenligner de analyser hvor der er fundet pesticidrester, så ligger de danske produkter bedre, med et betydeligt antal færre multiple fund.






