En ny undersøgelse har kortlagt de udfordringer som de økologiske frugt-, grønt- og bæravlere står over for. Dårlig adgang til plantebeskyttelse og høje omkostninger gør den internationale konkurrence svær for de danske producenter.
Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Det konkluderes blandt andet i rapporten, at der i frugt, grønt og bærsektoren (inkl væksthus) er behov for at;
- øge udbytterne og nedbringe CO2 belastningen pr. produceret enhed
- udnytte de teknologiske muligheder for at øge produktiviteten
- øge samarbejde producenter imellem for at sikre volumen og afsætning
- udnytte stordriftsfordele – specielt for leverandører til store aftagere
- opfordre til og understøtte deltagelse i producentorganisationer
- fortsætte fokus på forskning og udvikling
Flere af udfordringerne som rapporten beskriver, er blevet imødegået af initiativer i regeringens Grøn Vækst-plan. De øvrige anbefalinger vil indgå i fødevareministeriets fremadrettede arbejde med konkrete indsatser på økologiområdet. Og den vil bruges som baggrund for kommende drøftelser af EU-reguleringer på væksthusområdet.
Rapporten er bestilt af fødevareministeriet for at få afdækket, hvilke udfordringer økologiske frugt, grønt og bæravlerere står overfor. Rapporten indeholder anbefalinger til erhvervet om, hvordan den internationale konkurrenceevne kan forbedres. Blandt andet ved energibesparelser og samarbejde om afsætning.
Læs rapporten her.






