I det udkast til bekendtgørelse, som FødevareErhverv har sendt i høring hos organisationerne, er der foreslået indtil 40 % tilskud til investeringer i reduktion i energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget inden for gartnerisektoren.
Hvis det senere viser sig, at den afsatte ramme ikke at være tilstrækkelig til at alle kvalificerede ansøgninger kan imødekommes, vil FødevareErhverv som udgangspunkt prioritere efter teknologiens nyhedsværdi og investeringens omkostningseffektivitet inden for det aktuelle område.
Forventningen er pt., at ordningen kan blive åbnet for ansøgning inden udgangen af april måned og herefter være åben for ansøgning i en periode på ca. 2 måneder. Ansøgningsskema med vejledning vil til sin tid kunne hentes på FødevareErhvervs hjemmeside www.dffe.dk.Dansk Gartneri vil informere nærmere om de nye muligheder for tilskud, når ordningen er endelig på plads.






