Hollandsk statsstøtte til gartnerier udkonkurrerer dansk frugt og grønt

Printvenlig
12.09.2009

Med øget statsstøtte er hollandske gartnerier på vej til at tromle deres danske konkurrenter ned. Danske tomater og agurker risikerer at blive et niche-produkt. Det skriver Berlingske Business lørdag.

Avisen skriver: Den tid nærmer sig, hvor danske tomater, agurker og blomster kan være forbeholdt specialbutikker og vejboder. Årsagen er, at gartnerierne i Holland modtager en statsstøtte, som gør det umuligt for dansk frugt og grønt at konkurrere med de varer, der kommer fra Holland.

Leif Marienlund, konsulent i Dansk Gartneri, siger til www.business.dk, at den skærpede konkurrencesituation skyldes forskellig politisk tilgang til støttereglerne i de to lande, efter at EU-Kommissionen ændrede reglerne for tildeling af statsstøtte i december 2008.

- I Holland har de valgt at benytte EU-reglerne fuldt ud, mens man i Danmark har holdt sig tilbage med den offentlige støtte. Samtidig er efterspørgslen faldende. Vi kan simpelthen ikke matche vores hollandske konkurrenter på prisen, når de er statsstøttede, tilføjer konsulenten til avisen.

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs