Traditionen tro deltager flere gartnere i Københavns Kulturnat 2009 på Axelborg, der i år finder sted fredag aften den 9. oktober.
Tvedemose præsenterer smagfulde champignons, Christen Olsen frister med spændende krydderurter, mens Mads Pedersen disker op med lækre tomater. Desuden vil æbleekspert Kim Nielsen fra Årslev præsentere velsmagende æbler af egen avl.
Sidst, men ikke mindst vil gartnerelever fra Vilvorde Kursuscenter traditionen tro på festligste vis pynte tårnet op.
Traditionen tro vil der være "Showkøkken" i kantinen på 5. sal, hvor også Tvedemose Champignon, Christen Olsen og Kimk Nielsen i en ½ time hver laver mad, giver tips og smagsprøver til publikum. Det er altid populært!
Hele Axelborg vil være fyldt med andre udstillere fra Landbrug og Fødevarer. Overskriften for arangementet i år er ”Mød din mad”. Gæsterne på Kulturnatten skal møde deres mad i et væld af sanseoplevelser, men også menneskene bag maden.
Arrangørerne forventer omkring 5000 gæster lægger vejen forbi Axelborg denne aften i tidsrummet 18-24.






