Fionia bliver til Nordea

Printvenlig
02.09.2009

Alle privatkunder flytter med over i Nordea i forbindelse med overtagelsen af Fionia Bank. Men omkring 2.000 erhvervskunder forventes ikke at få adgang til at flytte med. For dem kan det betyde, at bankforbindelsen fremover bliver en statslig afviklingsbank under Finansiel Stabilitet.

Fionia Bank havde ved overtagelsen op mod 12.000 erhvervskunder fortrinsvis på Fyn. Nordea forventer, at virksomhedskunderne vil kunne få besked om deres fremtidige bankforbindelse inden for en uges tid. Det gælder både de der flytter med over i Nordea og de der fremover bliver kunde i Finansiel Stabilitet.

Navnet Fionia er blot 5 år gammelt. Men pengeinstituttet bag var mere end 150 år gammelt og blev i sin tid dannet ved sammenlægning af en række sparerkasser. Fionia Bank var indtil overtagelsen bankforbindelsen for en væsentlig del af gartnerierhvervet på Fyn.

spacerspacer
spacerspacer
Bjarne Pugholm Johansen
Bjarne Pugholm Johansen
Konsulent
Telefon: +45 3339 4546
bottom leafs