Som et led i aftalen imellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har Fødevareministeren fremsat forslag til ændring af bemyndigelsesloven.
De væsentligste ændringer i forhold til gældende lov er, at tilbageføringen af pesticidafgiftsmidler til fondene reduceres og fastfryses. For promilleafgiftsfonden under Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) vil det betyde, at der i 2010 og årene fremover bliver 7,2 mio. kr. til løsning af fælles opgaver. Det tilsvarende tal for 2009 var 8,2 mio. kr.
Som noget nyt skal jordbrugets fonde gennemføre en effektvurdering af de bevilgede projekter i relation til en strategi med opstillede effektmål, som fonden selv har formuleret. Effektevalueringen betragtes som en integreret del af den tilskudsberettigede aktivitet og kan derfor finansieres af fondsmidler.






