Æblefest-vinder kåret

Printvenlig
29.10.2009

Vinder af æblefest-konkurrencen blev den 20-årige studerende Regitze Jørgensen fra Hillerød

I forbindelse med årets Æblefest udskrev GAU en konkurrence, hvor præmien var en æblefest til en værdi af 20.000 kr. For at deltage skulle man oprette sin egen ”æblefest” via link på www.aeblefest.dk og samtidig begrunde, hvorfor man netop skulle vinde den attraktive præmie. Efterfølgende skulle konkurrencedeltagerne via deres Facebook-profil invitere deres venner med til festen og få 19 af dem til at acceptere invitationen.

Vinderen Regitze Jørgensen sendte denne begrundelse:

”Vi vil fejre sensommer æblet Gala Must med en Gal(l)a fest og nyde godt af hinandens sensommerkærlighed og energi, så vi har lidt at tære på, nu hvor vi går den mørke tid i møde. Mine smukke venner og veninder fortjener at blive forkælet!”

Præmieoverrækkelsen fandt sted den 29. oktober på Axelborg, hvor GAUs projektleder Pernille Bech overrakte vinderen et gavekort samt en kurvfuld af gode danske æbler. Regitze Jørgensen havde i øvrigt taget både sin mor og søster med til overrækkelsen.

Regitze læser for tiden på VUC, men skal til januar rejse til New Zealand og en række asiatiske lande. Derfor vil hun nu bruge gavekortet til at holde en ”på gensyn-fest” for familie, venner og tidligere skolekammerater. Og nu ser både vinderen og hende familie frem til at holde festen ”på et godt sted”.

spacerspacer
bottom leafs