Dansk Gartneri besvarer i øjeblikket mange telefoniske henvendelser fra medlemmerne om mulighederne i Gartneripakken. Neden for gengives de mest almindelig spørgsmål og svar:
Ansøgningsfristen?
Spørgsmål: Skal ansøgningen indsendes senest den 20. november 2009?
Svar: Ansøgningen skal være FødevareErhverv i hænde senest den 20. november2009 for at komme i betragtning.
Investerings- eller demonstrationsprojekt?
Spørgsmål: Der kan opnås tilskud til både investeringer i og demonstrering af den nye teknologi. Kan der opnås tilskud til et demonstrationsprojekt alene?
Svar: Nej. Der er ikke tale om 2 selvstændige ordninger.
Spørgsmål: Kan der opnås tilskud til en investering uden at der gennemføres et demonstrationsprojekt?
Svar: Nej. Ideen er, at erfaringerne med den nye teknologi eller de nye processer skal sprede ud i erhvervet gennem demonstrationen.
Spørgsmål: Kan der opnås tilskud til investeringer i teknologier, som alene er nye for gartneriet?
Svar: Teknologien skal som udgangspunkt være ny for erhvervet. Derfor kravet om, at der skal gennemføres et demonstrationsprojekt, så erfaringerne spredes ud.
Tilskudsberettigede investeringer?
Spørgsmål: Hvilke investeringer kan der opnås tilskud til?
Svar: Vær opmærksom på, at Investeringen skal ligge inden for et eller flere af fokusområderne (pesticider, næringsstoffer, energi, arbejdsmiljø m.m.), at investeringen skal medfører en forbedring af virksomhedens økonomiske resultater og at der skal investeres i ny teknologi eller nye processer.
Spørgsmål: Er det muligt at opnå tilskud til eget arbejde ligesom i Innovationsordningen.
Svar: Nej. Ordningen er en investeringsordning og der kan ikke opnås tilskud til udviklingsomkostninger, eget arbejde o. lign.
Ansøgning og ansøgningsskema m.v.?
Spørgsmål: Kan jeg selv udfylde ansøgningsskemaet?
Svar: Ja. Det er ikke krav, at der skal deltage en sagkyndig konsulent.
Spørgsmål: Hvor kan jeg finde ansøgningsmaterialet?
Svar: Ansøgningsskema med vejledning kan findes på FødevareErhvervs hjemmeside www.ferv.dk under ”Landdistrikter”.
Spørgsmål: Hvor jeg få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet?
Svar: GartneriRådgivningen står gerne til rådighed. Virksomhedskonsulent Mona H. Christensen kan kontaktes på telefon 87 40 54 78 eller e-mail mhc@landscentret.






