Under overskriften "Selvmål af skatteministeren" kritiserer FGLS-A den nye mulitimediebeskatning, der træder i kraft 1. januar 2010.
"Det er lang tid siden, vi har oplevet et selvmål af tilsvarende størrelse. Multimedieskatten vil teknologisk tage os mange år tilbage i tiden. Vi vil få svært ved i arbejdsmæssig øjemed at forsyne vore medarbejdere med den teknologi (mobiltelefon, pda, pc m.v.), der passer til jobbet", siger Gerner Wolff-Sneedorff, Formand for Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) i en pressemeddelelse torsdag.
"Land- og skovbrug er i stort omfang karakteriseret ved alenearbejde, hvor det er nødvendigt, at man har en telefon på sig til kontakt, bl.a. i nødstilfælde. Skal vi sikre, at denne ikke benyttes privat, vil det medføre et bureaukrati uden lige. Jeg havde egentlig den opfattelse, at Danmarks nuværende regering gik ind for afbureaukratisering, men det er bestemt ikke tilfældet her", siger Wolff-Sneedorf, der vurderer, at den nye multimedieskat næppe indbringe staten ret meget i provenu.
GLS-A vil nu opfordre skatteministeren til at genoverveje multimedieskatten og f.eks. blot bibeholde reglerne, som de hidtil har været.






