Fødevareministeriet åbner nu for ansøgninger til fire tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet:
- Pleje af græs og naturarealer
- Braklagte randzoner langs vandløb og søer
- Miljøbetinget tilskud
- Tilskud til omlægning til økologi.
Ordningerne har til formål at beskytte vandmiljøet ved at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler, samt at beskytte og forbedre natur- og biotopforholdene på landbrugs- og naturarealer. Derfor afsat 300 millioner kroner til miljøindsatsen i 2009.
Ordningerne medfinansieres af EU gennem Landdistriktsprogrammet. Programmet har til formål at fremme en bæredygtig og sammenhængende udvikling i landdistrikterne og samtidig tage øget hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd.
Yderligere information om ansøgning og de enkelte ordninger, herunder støttesatser og betingelser kan læses på www.landdistrikter.dk/tilskudsguide.






