Danske jordbær fra friland er blevet plukket i weekende, skriver GASA NORDGRØNT i en pressemeddelelese. Det solrige forår har sat gang i bærrenes rødmen tidligere end normalt:
- Vi kan i år sælge de første jordbær 8-14 dage før vi plejer, siger Jørn Kristensen, som er ansvarlig for salget af jordbær hos GASA NORD GRØNT.
Mængderne i den første uges tid er dog begrænsede. De jordbær, som er først spiseklare, er dyrket under tunnel, hvilket betyder at de er beskyttet af et plastic-halvtag, der sørger for jævn temperatur og kontrollerede vandingsforhold. De tunneldyrkede jordbær kommer fra Hyldetoftegaard ved Skælskør, og er solgt til Dansk Supermarked.
- Men fra næste uge (22) starter høsten af frilandsjordbær, der ikke har været under tunnel, siger Jørn Kristensen.
Læs mere her.






