Lad noget sødt og saftigt smelte på din tunge – tag til smagsfest hos jordbæravlerne. For første gang åbner 12 jordbæravlere nemlig dørene og inviterer forbrugerne til at smage de modne jordbær direkte fra planten.
Arrangementet ’Åben jordbærmark’ finder sted den 27. juni på Sjælland og den 4. juli i Jylland. Med ’Åben jordbærmark’ vil jordbæravlerne lære os, at ’jordbær ikke bare er jordbær’.
”Vi vil gerne give vores viden om jordbær videre til forbrugerne. Med et arrangement som dette får vi mulighed for at tale direkte med forbrugerne, og de får mulighed på at stille spørgsmål. Jeg tror for eksempel ikke, at forbrugerne egentlig ved, hvor kompliceret det er at dyrke jordbær. Jordbærplanten er en af de mest sarte planter, man kan vælge at dyrke, siger en af jordbæravlerne og formanden for jordbær og hindbær klubben Søren Olesen.
Læs mere om arrangementet her: http://saesonforgodsmag.dk/jordbaersmagedag/






