Landbrugsraadet: Samme vilkår for danske gartnerier som i Holland

Printvenlig
27.01.2009

Landbrugsraadet er bekymret over en midlertidig, konkurrenceforvridende statsstøtteordning fra EU, skrev Jyllandsposten mandag

EU-Kommissionen har som konsekvens af finanskrisen indført nye, udvidede regler for statsstøtte til erhvervslivet. Derved kan medlemslandene nu give statsstøtte på op til 3,75 mio. kr. pr. virksomhed. Derudover må der gives støtte i form af rentetilskud.

Den hollandske regering søger derfor at gennemføre en national ordning med statsgaranti til investeringslån for landbrugets gartneri. Landbrugsraadet, som også dækker Dansk Gartneri har derfor forsøgt at klage til EU-kommissionen over unfair konkurrence.

- Vores principielle holdning er fortsat, at der ikke skal kæmpes statskasse mod statskasse i Europa, sagde adm. direktør i Landbrugsraadet Freddy Svane mandag til Jyllandsposten.:

- Hvis ikke eksempelvis det danske gartnerierhverv, der har en årlig eksport på 3,5 mia. kr., får samme vilkår som konkurrenterne, vil den sektor hurtigt tabe konkurrencekraft.

I en kommentar til sagen siger Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V):

"Vi vil se nærmere på, hvad Holland har sat i værk. Men helt generelt skal vi passe på, at vi ikke ruller tingene tilbage med gammeldags ordninger, fordi vi aktuelt har alvorlige problemer undre finanskrisen.

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs