GASA Group køber aktiemajoritet i virksomheden GreenMark

Printvenlig
27.01.2009

GASA Group har indledt et strategisk samarbejde med GreenMark og pr. 1. februar købt 60 procent af virksomheden, der især designer potteskjulere. Det skriver GASA Group i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at GASA GROUP selv ønsker at tage del i udvikling og markedsføring af blomsterrelaterede livsstilsprodukter til hus og have.

- Vi har valgt GreenMark som strategisk samarbejdspartner ud fra deres forretningsidé om egenudvikling og design af potteskjulere og tilbehør, personificeret gennem industriel designer Katrine Kay fra designerhuset Republikken i København. GreenMark har de seneste år markedsført de mest sælgende produkter i markedet og fremstår som værende blandt de mest dynamiske, kreative og nytænkende, siger Thomas Kylling, salgsdirektør i GASA Group ifølge pressemeddelelsen.

GASA Group bliver hovedaktionær med 60 pct. og overtager det driftsmæssige ansvar for GreenMark. De hidtidige ejere beholder 40 pct. af aktierne. Det er gartneriejerne Frands Jepsen, Hinnerup og Poul Graff Kristensen, Sabro, som begge indtræder i bestyrelsen.

spacerspacer
spacerspacer
Jarl Cordua Nielsen
Jarl Cordua Nielsen
Kommunikationskonsulent
Telefon: +45 3339 4224
E-mail: jac@lf.dk
bottom leafs