Skatteudspil afliver danske tomater

Printvenlig
09.02.2009

24 Timer skriver mandag: Det vil være slut med danske tomater og agurker, hvis Skattekommissionens udspil vedtages. Det vurderer flere kilder i landbruget over for avisen. Forbrugerne har i stedet udsigt til hollandske og spanske tomater med flere pesticider.

»Udspillet vil koste drivhussektoren 200 millioner kroner om året. Til sammenligning var der en indtjening på 102 millioner kroner i 2007,« siger Flemming Nør-Pedersen, som er sekretariatschef i Landbrugsrådet

»For os vil det betyde en merudgift på fem millioner kroner om året. Det vil betyde, at vi ikke mere tjener penge, og så må vi stoppe den danske produktion,« siger Mads Pedersen, direktør for fynske Alfred & Katrine, som er landets største producent af tomater.

Ifølge den fynske tomatproducent vil konsekvensen være, at forbrugerne fremover må vælge mellem spanske og hollandske tomater. Og det vil bestemt ikke være til større gavn for klimaet, da danske producenter har lavet markante energibesparelser.

»Der vil i de fleste tilfælde være mere CO2 i hollandske og spanske tomater, lige som der også er flere pesticider,« forklarer Mads Pedersen til 24timer.


 


 

 

 

 

 

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs