1. Hvorfor en skattereform?
De langsigtede udfordringer sammenfattes i følgende fem punkter:
1. Faldende arbejdsstyrke og arbejdstid sætter grænser for økonomisk vækst og velstand.
2. Befolkningsudviklingen presser de offentlige finanser fra både indtægts- og udgiftssiden.
3. Skærpede krav til befolkningens kompetencer.
4. Stigende globalisering øger konkurrencen om kapital og arbejdskraft.
5. Ambitiøse mål i klima- og energipolitikken stiller krav om effektive virkemidler.
2. Mål og hensyn med en skattereform
Skattekommissionens kommissorium sigter mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder skatten på den sidst tjente krone. Kommissoriet lægger desuden vægt på, at skattereformen gennemføres inden for holdbare økonomiske rammer, er fordelingsmæssigt afbalanceret og understøtter målene i klima- og energipolitikken. Herudover er det vigtigt, at skattesystemet er robust over for globaliseringen.
3. Forslaget til kort fortalt
Skattekommissionens forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf:
• 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat.
• 20 mia. kr. anvendes til lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag.
• 3 mia. kr. anvendes til en ny ”grøn check” og højere personfradrag for at kompensere for nye grønne afgifter.
Skattekommissionens reformforslag er fuldt finansieret uden at inddrage de dynamiske adfærdseffekter:
• 8 mia. kr. kommer fra grønne afgifter, salg af CO2-kvoter mv.
• 7 mia. kr. kommer fra færre særordninger og mindre støtte til erhvervslivet.
• 20 mia. kr. kommer fra bredere skattegrundlag mv., herunder mindre skatteværdi af fradrag og færre skattebegunstigede frynsegoder.
4. Indre balancer
Det samlede forslag beskrives af kommissionen som en afbalanceret helhed og inden for denne ramme er der tre indre balancer, som heller ikke kan forskubbes væsentligt uden at tabe reformens mål af sigte. Det er således tilstræbt, at reformens forskellige skattelettelser så vidt muligt finansieres af de grupper, der har glæde af de pågældende skattelettelser – uden at de samfundsgavnlige virkninger fra ændringer i skattestrukturen undermineres.
A. Lavere mellem- og topskat finansieres af erhvervslivet og målrettede stramninger, der vedrørerpersoner som får særlig gavn af skattenedsættelserne.
Erhvervslivets finansieringsbidrag medgår til at betale for lavere skat på den sidst tjente krone. Det afspejler blandt andet at lavere marginalskat understøtter vækstvilkår og konkurrenceevne. Desuden indgår de finansieringsforslag, som er målrettet de persongrupper, der opnår den største gevinst ved den samlede skattereform.
B. Lavere bundskat og større beskæftigelsesfradrag finansieres af lavere fradrag.
Reformforslaget indeholder en udbredelse af skattebasen via fradragssanering og ikke mindst lavere rentefradrag, der medgår til finansiering af en nedsættelse af bundskatten og en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.
C. De grønne afgifter kompenseres især via en ”grøn check” og højere personfradrag.
En række grønne afgifter bliver forhøjet. For personer i arbejde vil der være en kompensation via lavere skat på arbejde. Men for at sikre blandt andet pensionister indføres en ”grøn check” og et højere personfradrag. Overførselsindkomstmodtagere får desuden gavn af den lavere bundskat.
Finansiering – tre indre balancer
4. Overblik over enkelte, centrale elementer i forslaget
Lavere mellem- og topskat (12 mia. kr.)
• Mellemskatten på 6 pct. afskaffes
• Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr.
• Topskatten sænkes med 1½ pct.-enheder fra 15 til 13,5 pct.
• Skatteloftet sænkes til 50 pct. (ekskl. kirkeskat)
Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag (20 mia. kr.)
• Bundskatten sænkes med 1½ pct.-enheder (bundskat og sundhedsbidrag slås sammen)
• Beskæftigelsesfradraget sættes op til 7 pct., dog maksimalt 22.300 kr.
• Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere
Kompensation for grønne afgifter (3 mia. kr.)
• Personfradraget sættes op med 1.000 kr. for personer, der er fyldt 18 år
• Ny ”grøn check” på 700 kr. til personer, der er fyldt 18 år
Lavere skat på opsparing og skatteværdi af rentefradrag (8 mia. kr., finansieringsbidrag netto)
• Bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget
• Skat af aktieindkomst nedsættes til hhv. 25 og 40 pct.
• Skatteværdien af rentefradraget reduceres med 8 pct.-enheder. Det anbefales, at ændringer på dette område først indfases fra 2012
Højere skat på belastning af klima og miljø m.m. (8 mia. kr.)
• Højere afgifter på kvælstof, metan og spildevand
• Omlægning af bilafgifterne, der bedre understøtter miljørigtig transport
• Højere energiafgifter
• Bortfald af erhvervslivets godtgørelse for energiafgifter og anvendelse af provenu fra salg af CO2-kvoter
• Indeksering af afgift på chokolade, is og sodavand samt tobak i takt med almindelig prisudvikling
Bredere skattegrundlag og mindre skattebegunstigelse af frynsegoder mv. (10 mia. kr.)
• Ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for sundhedsbidraget
• Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, aktieordninger mv.
• En multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon mv.
• Ingen skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
• Arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder
• Indberetningspligt for køb og slag af aktier og for personalegoder
Færre særordninger, mindre støtte og øget brugerbetaling for erhvervslivet (7 mia. kr.)
• Færre momsfritagelser (levering af fast ejendom, ejendomsadministration, trykte aviser mv.)
• Øget erhvervsbeskatning (harmonisering af beskatning af udbytter og avancer mv.)
• Øget kulbrintebeskatning
• Fastfrysning af erhvervsstøtte og mere brugerbetaling
Anden finansiering som understøtter fordelingsmæssig balance (2 mia. kr.)
• En udligningsskat for større private pensionsudbetalinger
• Loft over indbetaling på ratepension på 250.000 kr. pr. år
• Fire års SU til studerende på lang videregående uddannelse (herefter mulighed for garanteret lån)
5. Forslag til et grønnere skatte- og afgiftssystem
Skattekommissionen anbefaler forhøjelser af grønne afgifter og andre justeringer med henblik på at reducere skadevirkningerne af forurening og energianvendelse.
Med baggrund i kommissoriet for skattekommissionens arbejde fremlægges i alt 12 forslag til et grønnere skatte- og afgiftssystem. Det bærende princip er at sikre mere ensartet beskatning af miljøbelastning fra forskellige kilder, så afgiftssystemet medvirker til at sætte en økonomisk mere korrekt pris på miljøbelastning, og at energi- og klimapolitiske mål nås på en effektiv og billig måde. De ambitiøse mål kan tale for, at energiafgifterne generelt kan være højere end de målbare miljøomkostninger.
På energiområdet sigter forslagene primært på at nedbringe forbruget i de sektorer, som ikke bliver reguleret af kvoter. Her vil afgiftsforhøjelser både reducere CO2–udledningerne, øge andelen af vedvarende energi og reducere energiforbruget.
1. Erhvervslivet skal betale energiafgifter. I dag godtgøres hovedparten af virksomhedernes energiafgifter. Det forslås, at der indføres afgift på erhvervslivets energiforbrug. Afgifterne skal indfases, så virksomhederne får tid til at tilpasse sig de nye vilkår.
2. Højere energiafgifter. Afgifterne på brændsler forhøjes med 15 pct., mens afgiften på elektricitet øges med 5 pct. Elektricitet er hårdere beskattet end andre energiprodukter, hvilket er baggrunden for, at afgiften på elektricitet forhøjes mindre end de andre energiafgifter. Forslaget bidrager dermed til en mere ensartet beskatning.
3. Reduktion i bundfradraget i CO2-afgiften. Kvoteomfattede virksomheder får i dag tildelt en stor del CO2-kvoter gratis. For at opnå tilsvarende vilkår får energiintensive ikke-kvoteomfattede virksomheder i dag et bundfradrag i deres betaling af CO2-afgifter. Det foreslås, at dette bundfradrag i CO2-afgiften aftrappes i takt med, at CO2-kvoterne bortauktioneres, så der atter sikres lige vilkår.
4. Afgift på biobrændsel. Der indføres en afgift på biobrændsler, der sikrer, at subsidiet til denne type brændsel forbliver uændret i forhold til andre brændsler (selv om energiafgifterne forhøjes). Der vil fortsat være et tydeligt tilskudselement. Samtidig foreslås frit brændselsvalg for mindre decentrale kraftvarmeværker uden for kvotesystemet. Det indebærer samlet en stigning i efterspørgslen efter biobrændsel.
5. Afgift på kvælstofudledninger. En afgift på kvælstof foreslås at erstatte andre, uøkonomiske reguleringsmekanismer (gødningsplaner) med henblik på en opfyldelse af målsætningerne vedrørende bedre vandmiljø og udslip af klimagasser.
6. Afgift på metan. Det foreslås, at der indføres en afgift på udledninger af metan. Afgiften indrettes, så klimabelastningen ved udledning af metan bliver beskattet på samme måde, som belastningen via udledning af CO2.
7. Højere afgift på spildevand. En forhøjelse af spildevandsafgiften styrker tilskyndelsen til en reduktion af de udledte vandmængder og til en forbedring af renseanlæggenes rensning for kvælstof, fosfor og organisk materiale.
8. Omlægning af bilafgifterne. Vægt- og ejerafgifterne har siden 2002 ikke været pristalsreguleret. Det forslås, at afgiftssatserne atter reguleres årligt. Halvdelen af merprovenuet reserveres til en reduktion af registreringsafgiften.
9. Ejerafgift for nye varebiler og højere vægtafgift for ældre. Der forslås en grøn ejerafgift i lighed med, hvad der i dag gælder for personbiler. Da det ikke er muligt at omlægge afgiften for ældre varebiler, forhøjes vægtafgiften i stedet tilsvarende.
10. Miljøtillæg for fri bil. For at styrke sammenhængen mellem valg af bil og forureningen foreslås et miljøtillæg for de lønmodtagere, der får en firmabil stillet til rådighed til privat kørsel. Tillægget indebærer, at virksomhederne får en større økonomisk tilskyndelse til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil.
11. Ændring af registreringsafgiften for hyrevogne. Det foreslås, at registreringsafgiften ændres, så vognmændene i mindre omfang præmieres for at vælge dyre, miljøbelastende biler.
12. Der indføres moms på personbefordring.
Regeringen har tilkendegivet, at det fremtidige provenu fra salg af CO2-kvoter skal reserveres en skattereform. Det vil være strukturforbedrende at sælge CO2-kvoterne og anvende provenuet til at sænke skatten på arbejde, og skattekommissionen har derfor indregnet det skønnede merprovenu i reformpakken.
6. Andre stramninger i beskatningen af erhvervslivet
Kommissionen anbefaler en systematisk gennemgang af erhvervsstøtteordningerne for at sikre, at afkastet står mål med støttens størrelse. Det foreslås, at udgifterne til erhvervsstøtte (uden direkte politiske bindinger) fastfryses på (og prioriteres inden for) det nuværende nominelle niveau frem til 2015.
Kommissionen ønsker mere ensartet brug af brugerbetaling. Den offentlige service, der er rettet mod virksomhederne, finansieres i nogle tilfælde af virksomhederne selv og i andre tilfælde af det offentlige. Skattekommissionen anbefaler, at aktiviteter, der er til gavn for virksomheder (informationsaktiviteter, rådgivning samt registre og databaser), eller som er nødvendiggjort af virksomhedernes aktiviteter (reguleringsvirksomhed samt kontrol og tilsyn), fremover brugerfinansieres. grønne afgifter for
7. Implementering og indfasning af reformen
Skattekommissionen har lagt vægt på muligheden for at indfase enkeltelementer gradvist således, at der kan tages hensyn til konjunktursituationen, enkelterhvervs muligheder for at omstille sig og overordnede konkurrencehensyn.
Skattekommissionen foreslår blandt andet, at nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget indfases gradvist fra 2012 til 2015 af hensyn til boligmarkedet og boligejere med høj gæld.
Desuden kan moms for trykte aviser, stramningerne i energibeskatningen og nogle af de forslag, der vedrører landbruget, eventuelt indfases gradvist for at sikre tid til omstilling.
