Nytåret kan være en god lejlighed til at få ryddet op i skabet med plantebeskyttelsesmidler.
Der foregår hele tiden en udvikling på dette område, hvor midler udgår af forskellige grunde. Imidlertid er det ret vigtigt at være klar over, hvorvidt udgåede midler er omfattet af dels et salgsforbud og måske også et brugsforbud.
Det har faktisk konsekvenser, hvis man besidder ulovlige midler. Der kan eksempelvis falde bøder, men sanktionen kan også blive en væsentlig reduktion i en evt. EU støtte på grund af de såkaldte ”krydsoverensstemmelsesregler”.
Det er Plantedirektoratet, der forestår ”kemikaliekontrollen” i gartnerierne, som både omfatter kontrol af sprøjtejournalen samt en korrekt anvendelse af midlerne.
Er man i tvivl, så er det nemt at få klar besked via www.middeldatabasen.dk eller også er det muligt at kontakte GartneriRådgivningen.






