Miljøstyrelsen inviterede den 7. december 2009 blandt andre Dansk Gartneri til dialog-møde om den netop vedtagne forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
Miljøstyrelsen gav en grundig gennemgang af de mange elementer i forordningen.
Bemærk at forordningen gælder fuldt ud fra den 14. juni 2011, hvorefter alle godkendelser følger forordningens regler, herunder også omkring gensidig anerkendelse.
Der vil dog allerede i overgangsperioden være dele af forordningen, som allerede da vil blive taget i anvendelse. Overgangsperioden skal også bruges til at afklare nogle af de mange stadigt udestående spørgsmål.
Tidskravene i sagsbehandlingen vil også skulle gælde fra 14. juni 2011. Miljøstyrelsen sigter dog efter, at kunne leve op til kravene allerede ved udgangen af 2010.






