Gasa Group køber Flower Team

Printvenlig
18.08.2009

Gasa Group har købt 60 pct. af nødlidende Flower Team, der leverer buketter og potteplanter til kiosker og tankstationer. Det skriver dagbladet Børsen i dag, tirsdag.

Flower Team har på få år opbygget et koncept, hvor kørende sælgere forsyner 550 butikker hos Shell, Statoil, 7-eleven og Kort&Godt samt mange andre med blomster. Butikkerne skal ikke selv bekymre sig om interiør, vanding af blomster og bortskaffelse af visne buketter, skriver avisen. 

- Det passer som fod i hose med Gasa Groups strategi om at udvikle kundebaserede løsninger. Vi havde selv et lignende koncept i tankerne, men har haft for travlt med andre opgaver til at komme i gang med det, siger adm. direktør Cees Kuypers, Gasa Group til Børsen.

Flower Team omsatte sidste år for ca. 40 mio. kr. og opnåede et underskud på 1,5 mio. kr.

- Selskabet er kun to-tre år gammelt og havde overskud efter det første år. Sidste år har det foretaget nogle ret store investeringer, og der er udsigt til et lille plus i 2009, så der er ikke tale om, at vi har reddet selskabet på målstregen, siger Cees Kuypers.

 

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs