Udmøntning af de nye afgifter på energi i forårspakke 2.0

Printvenlig
15.04.2009

Skatteministeriet har sendt foreløbige udkast til lovforslag om de nye energiafgifter fra skattereformen til ”teknisk afklaring” hos blandt andet Dansk Gartneri. DG har gjort kraftig indsigelse mod to hovedproblemer i lovforslagenes udformning:

1) Afgiftsniveauets størrelse

I den politiske aftale om skatteforliget blev der for gartnerier og landbrug fastsat et lavere afgiftsniveau på ”1,25 kr./GJ svarende til EU´s minimums afgiftssats”. Det problem der her er opstået, består i at EU satserne kun for el, naturgas og kul er svarende til de 1, 25 kr./GJ; mens satserne for gasolie og især fuelolie er markant højere. Skatteministeriet foreslår i de foreløbige lovudkast, at det alene for væksthusgartnerierne, skal være EU satserne der indføres. Forskellen mellem de forskellige satser fremgår af nedenstående tabel:

Energiform

Afgiftssats ved 1,25 kr./GJ

EU´s minimumssatser

EU´s minimumssatser i kr./GJ

Naturgas

4,95 øre/m3

4,9 øre/m3

1,23 kr./GJ

Gasolie

4,45 øre/l

7,5 øre/l

2,11 kr./GJ

Fuelolie

4,98 øre/kg

12,5 øre/kg

3,14 kr./GJ

Kul

31,25 kr./ton

30 kr./ton

1,20 kr./GJ

El

0,45 øre/kWh

0,4 øre/kWh

1,11 kr./GJ

(De konkrete afgiftssatser på fjernvarme vil afhænge af det anvendte brændsel)

Anvendelsen af EU´s minimumssatser frem for en ensartet GJ afgift på 1,25 kr. vil på væksthusenes samlede energiforbrug indebære en meromkostning på ca. 1,7 mio.kr, men vil herudover resultere i en urimelig og uforklarlig ekstra omkostning på opvarmning med olieprodukter.

2) Tidspunkt for afgifternes ikrafttræden

Det er aftalt i skatteforliget, at den ny afgift skal træde i kraft fra d. 1. januar 2011. Ikke desto mindre foreslås det i det foreløbige lovgivningsmateriale, at afgiften på væksthusgartneriernes energiforbrug skal træde i kraft hurtigst muligt efter en EU godkendelse af lovpakken. Indførelsen af EU satserne indebærer en samlet omkostning på ca. 10 mio.kr. årligt.

Når skatteministeriet har valgt de ovenfor beskrevne udformninger af lovparagrafferne hænger det sammen med en forventning om, at ministeriet herved kan få løst det tidligere problem med at få EU-Kommissionen til at godkende CO2-afgiftsomlægningen fra sommeren 2008. Denne lov er endnu ikke trådt i kraft, eftersom Kommissionen har betænkeligheder ved at bundfradraget i gartneriernes CO2-afgifter bringer netto afgiften ned under niveauet for EU´s minimumssatser.

Efter Dansk Gartneris opfattelse er den konkrete foreløbige udformning af afgiftslovene i strid med den politiske aftale, der er indgået i forårspakke 2.0. og efterlyser i overensstemmelse hermed virkning fra 2011 og afgifter på et fælles niveau på 1,25 kr./GJ.

Som nævnt er der tale om en foreløbig teknisk høring af udkast til lovforslag. Der vil komme en ny høringsrunde samtidig med at de endelige lovforslag fremsættes i Folketinget formentlig i uge 17.

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs