Amerikanske forskere har fundet ud af at blåbær har en god effekt på mavefedt, kolesterolniveauet og sukkerindholdet i blodet. Det skriver fpn.dk onsdag.
Forklaringen er, at blåbær er ekstremt rige på antioxidanter, som har indflydelse på, hvordan kroppen ophober og bearbejder energi i form af glukose eller andre sukkerarter. Dermed kan blåbærrene reducere risikoen for hjertekarsygdomme og sukkersyge. Det er konklusonen efter forskerne har udført forsøg på rotter:
- Vi så klare forbedringer hos vores forsøgsrotter, på trods af, at deres mad var meget fedtholdig,” fortæller en af forskerne på projektet E. Mitchell Seymour fra University of Michigan til det amerikanske sundhedssite WebMD.com.
Deres forskningsprojekter er offentliggjort i det internationale tidskrift Experimental Biology 2009
Forsøgene er endnu ikke afprøvet på mennesker, men imidlertid viser en anden undersøgelse, at mænd med øget risiko for hjertekarsygdomme allerede forbedrer deres glukose- og insulin-niveau ved at drikke blåbærjuice over en periode på tre uger.






