Den 11. juli i år satte olieprisen rekord med 148,99 US-dollars pr. tønde råolie. Siden er den faldet med 41,85 US-dollars eller et prisfald på 28 procent. Onsdag kostede en tønde råolie på Brent-noteringen i London 107,14 US-dollars.
Prisen på råolie har ikke været under 100 US-dollars siden marts i år. Den gode nyhed er, at analytikere spår, at olieprisen fortsat vil falde.
- Stigende nervøsitet for den globale økonomiske vækst får prisen på olien til at falde. Vi venter, at det vil fortsætte, og det er ikke usandsynligt, at prisen vil kunne komme under 100 dollar, siger råvarestrateg i Jyske Bank Jacob Vinding Jensen til Ritzaus Bureau.
Yderligere forklares olieprisfaldet ved, at orkanen Gustav ikke fik de ødelæggende konsekvenser på olieinstallationerne i den Mexicanske Golf, som man ellers havde frygtet.






