Direktør i Dansk Fjernvarme Jørgen G. Jørgensen skrev torsdag i et læserindlæg i Jyllandsposten.
Den danske opvarmningssektor har længe bidraget til, at det danske CO2-udslip har været faldende. CO2-udslippet er siden 1980 faldet fra 25 til 10 kg pr. opvarmet kvadratmeter. Det fastslår ”Varmeplan Danmark”, der er en ny forskerrapport udarbejdet af energieksperter fra Rambøll A/S og Aalborg Universitet.
Der er tale om den første videnskabelige undersøgelse af fjernevarme i Danmark, skriver Jørgensen:
Ifølge rapporten kan opvarmningssektoren halvere CO2-udledning inden 2020 og blive stort set CO”-neutral i 2030. Midlet er at øge fjernvarmen.
Jørgensen mener i øvrigt, at forudsætningerne har ændret sig til gunst for fjernvarmen:
”Den danske naturgas rinder ud, og naturgasprojektet er stort set afskrevet. Det giver fjernevarme et meget stort potentiale med samfundsøkonomiske gevinster”.
Jørgensen mener, at hvis vi hurtigt skal blive CO2 neutralt forudsætter det at kommunerne allerede nu og senest i 2009 igangsætter forskellige tiltag. Mindre fjernvarmeværker må konvertere fra naturgas til fjernvarme baseret biogas og der må igangsættes projekter til at konvertere biogas, solvarme, el-kedler og varmepumper til fjernvarme:
”På denne måde kan vi gradvist udbygge fjernevarmen til at dække op mod 70 procent af markedet. I dag dækker fjernvarmen knap 46 procent af markedet for rumopvarmning svarende til 61 procent af husstandene.”






