Forbrugere efterspørger klimamærkning

Printvenlig
10.11.2008

Forbrugerne har svært ved at skelne mellem klimavenlige fødevarer, når de køber ind. Nu vil Forbrugerstyrelsen vil derfor informere herom på sin hjemmeside. Det skrev Ritzaus Bureau onsdag i sidste uge.

Syv ud af 10 danskere mangler konkret viden om, hvilke varer der er klimavenlige. Det viser årets forbrugerredegørelse til Forbrugerstyrelsen.

75 procent mener, at en mærkning af klimavenlige fødevarer og dagligvarer ville gør det lettere for dem at tage hensyn til klimaet, når de køber ind.

To ud af tre danskerne vil desuden gerne gøre mere for at begrænse deres CO2-udslip, hvis der var penge at spare. Men de savner oplysninger om, hvordan de konkret skal handle.

Forbrugerstyrelsen vil udbygge sin hjemmeside med en særlig sektion om bæredygtigt forbrug med en mærkningsguide, tips til at spare på CO2-udslip m.v.

Undersøgelsen kan ses på hjemmesiden www.forbrug.dk

spacerspacer
bottom leafs