Lempeligere regler i udlandet udraderer de danske æbler, skriver Jyllands-Postens Forbrugstillæg i dag, onsdag.
Udenlandsk frugt bliver solgt med dansk statskontrolleret øko-mærke, selv om det er fremavlet med dyrkningsmetoder, som ikke er tilladt i Danmark. Eksempelvis nævnes i artiklen, at æbletræer i Tyskland er blevet sprøjtet med kobber, hvilket ikke er tilladt her i landet.
- Det store svindelnummer er, at forbrugerne tror, at æblerne er produceret under ens vilkår, men det er de ikke. Det er horribelt, at man importerer en masse økologiske varer, som er produceret med metoder, som vi ikke må bruge i Danmark, siger økologiske æbleavler Henning Bæk Hansen.
Endvidere skriver avisen, at danske æbleavlere er nu så pressede af underskud, at nogle må lukke.






