Forordningen i det såkaldte REACH-program blev vedtaget december 2006. Der er tale om en EU-forordning, som ikke kræver national lovgivning. Der skal ske en registrering af samtlige kemikalier (exl. plantebeskyttelsesmidler og visse andre grupper) i EU.
Man skal præregistrere produkterne i perioden 1. juni til 1. december 2008. Herefter vil det ikke være tilladt at handle kemikalier, som ikke er registreret.
Da det er forbundet med omkostninger at gennemføre en registrering, må det forudses at en række mindre producenter/importører vil stoppe deres produktion/import af visse kemikalier. Det kan også tænkes at større firmaer udfaser kemikalier, som sælges i så små mængder, at det ikke kan bære denne yderligere omkostning.
Det vil måske påvirke erhvervet med en mindre reduktion af stoffer indenfor områderne rengøring og desinfektionsmidler.
For visse kemikalier/stoffer og leverandører kan det derfor være en god idé at spørge sin leverandør, om de fortsat vil være i stand til levere de pågældende stoffer.
Endelig skal virksomheder, som selv importer kemikalier fra lande udenfor EU, være opmærksomme på, at de også er omfattet af registreringskravet.






