Stor succes for spidskål

Printvenlig
26.06.2008

Det går rigtig godt for spidskålen, viser de nyeste tal. Fra 2004 til 2007 er salget steget med 132 procent, og det er noget, der får smilet frem på avlernes læber. Årets sæson for spidskål er netop skudt i gang, og der er store forventninger til 2008. 

Spidskålen vinder i disse år frem i landets køkkener. Både hos kokkene og i hjemmene udgør det karakteristiske smalle kålhoved med de løse blade og den milde smag en større og større del af de daglige råvarer. Inden for de seneste tre år er salget af spidskål steget med 132 procent, og det kan mærkes hos den lille gruppe af landmænd, der avler spidskål:

- Vi har virkelig kunnet mærke en stigende efterspørgsel på spidskål. Først i 90’erne var det populært med grove grøntsager. Men omkring årtusindskiftet begynder flere og flere at spise råkost, og det har sat gang i salget af spidskål, fortæller landmand Knud Vincents, der er en af landets spidskålsavlere.

Yderligere oplysninger
Læs mere på sæsonforgodsmag.dk eller kontakt marketingkoordinator Pernille Bech, Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), tlf. 3339 4544 / 2176 0799.
Læs hele pressemeddelelsen "Stor succes for spidskål" fra GAU

spacerspacer
bottom leafs