Blodrøde tomater udfordrer slikmarkedet

Printvenlig
26.06.2008

Årets tomathøst er fuld gang, og i år udfordrer tomatbranchen for alvor markedet for slik og fastfood. Tomatproducenterne er nemlig klar til at sætte tænderne i nye markedsandele med sunde Villy Vampyr-tomater lige til at spise i forbifarten.

Tomme kalorier, sukker og tilsætningsstoffer følger med købet, når fristelsen bliver for stor, og slikposen ryger ned i indkøbskurven. Men nu er der godt nyt til slikmunde i alle aldre. Villy Vampyr-tomater tager kampen op mod slikposer og usunde snacks, når lækkersulten skal stilles hos de mange forbrugere med søde tænder.

- De blodrøde vampyr-tomater er netop landet i supermarkederne, hvor de sælges i små pakker. Her skal et sejt Villy Vampyr-logo især friste unge slikmunde, og vi satser på, at forbrugerne vil træffe det sunde valg, når den hurtige sult skal stilles, fortæller tomatproducent Mogens Bjerre fra Varpelev.

Yderligere oplysninger
Læs mere på sæsonforgodsmag.dk eller kontakt Pernille Bech, Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), tlf. 3339 4544 / 2176 0799.
Læs hele pressemeddelelsen "Villy Vampyr-tomater udfordrer slikmarkedet" fra GAU

spacerspacer
bottom leafs