Dansk Gartneri: Avishistorie om pesticider og gravide gartneriansatte er mest af historisk interesse

Printvenlig
18.12.2008

Berlingske skriver torsdag, at ”gartneriansatte kvinder føder drenge med påvirkede kønsorganer, viser dansk forskning”. I artiklen henvises til en undersøgelse ”Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder”.

Imidlertid er følgende vigtigt at få slået fast:

- Der er tale om en gammel undersøgelse fra år 2000, hvilket i øvrigt IKKE fremgår af artiklen.

- Flere af de midler, som undersøgelsen vedrører, er for længst enten forbudt eller udfaset. De anvendes således ikke længere i blomsterproduktion, og følgelig skader de i dag ikke gravide gartneriansattes fostre.

- Miljøstyrelsen har arbejdet målrettet for at identificere yderligere midler, der kan have hormonforstyrrende effekter og vurderet risikoen ved anvendelsen.

- Miljøstyrelsen samarbejder med erhvervet om dette, og erhvervet har i år indgået frivillige nye skærpede sikkerhedsforanstaltninger ude i blomstergartnerierne.

- I øvrigt har flere medier vist billeder af tomater og andre grøntsager i deres dækning af sagen, mens pesticiderne – som undersøgelsen handler om – UDELUKKENDE tidligere har været anvendt i blomsterproduktionen.

- Det er vigtigt at gøre sig klart, at den omtalte undersøgelse forholder sig til en historisk periode, som danske gartnerier for længst har forladt netop i kraft af, at man har fået ny viden på området. Den omtalte undersøgelse er derfor udelukkende af historisk interesse, idet den intet siger om arbejdsforholdene på de danske gartnerier i 2008. Det kan i øvrigt undre, at det slet ikke fremgår af Berlingske Tidendes artikel, hvornår undersøgelsen er lavet, siger sekretariatschef Flemming Nør-Pedersen.

For yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, Tlf.: 3339 4215 eller Torben Lippert, tlf.: 33 39 45 49.

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs