Tomater avles ikke til lager

Printvenlig
28.08.2008

Dagbladet Børsens tillæg Fødevaresundhed skriver på deres forside i dag, torsdag, at "tomaterne i butikkerne kan være et år gamle". Der er dog ikke anført yderligere oplysninger, der kan underbygge udsagnet.

Historien følges heller ikke op inde i avisen, hvor den pågældende artikel i øvrigt handler om æbler og pærer - der både høstes og opbevares, indtil de pakkes og sælges i takt med forbruget - behovet for datomærkning m.v.

Dansk Gartneri har torsdag formiddag været i kontakt med Børsens redaktion, hvor vi har gjort opmærksom på, at der ikke i Danmark avles tomater, som bliver op til et år gamle. Tværtimod betyder kvalitet, nærhed og friskhed alt for de danske tomatavlere, og derfor er det hovedreglen, at tomater plukket den ene dag er i butikkerne den næste, så forbrugerne får den bedst mulige smagsoplevelse og de mest friske tomater.

Børsens redaktør erkendte i øvrigt, at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem forsidens oplysning og selve artiklen inde i tillægget. Dansk Gartneri afventer nu, at der formentlig bliver bragt en rettelse i næste udgave af Børsens tillæg FødevareSundhed.

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs