Misvisende historie om danske grøntsagers klimaeffekt

Printvenlig
26.08.2008

På baggrund af en artikel i dagbladet Politiken 23. august har forskellige medier i løbet af weekenden bragt historier om, at danske væksthusgrøntsager er klimasyndere.

Selv om det fremgår af Politikens artiklel - nederst s. 6 -  at anvendelsen af spildvarme i gartnerierne giver et helt andet billede, så var den store overskrift på forsiden lørdag: "Køb udenlandsk og skån klimaet".

Dansk Gartneri er bevidst om, hvor skadelig det misvisende budskab kan have for afsætningen af danske væksthusgrøntsager, og arbejder nu - blandt andet i samarbejde med Udviklingsforum Odense - for at få bragt den fulde historie i medierne.

Ud over den væsentlige betydning som anvendelsen af spildvarme har, hører det eksempelvis med til den fuldstændige historie, at:

  • de rapporter om klimapåvirkning der henvises til, er baseret på ældre tal fra 2005, som ikke indregner de seneste års energibesparelser og forøgede produktivitet.
  • forbruget af pesticider i spansk grøntsagsproduktion er uden for dansk kategori.
  • forbruget af energi i spansk produktion er undervurderet.
  • gartnerierhvervet i Danmark har iværksat projekter om at blive et energiproducerende erhverv.

Dansk Gartneri har tidligere opnået at få viderebragt resultatet fra en tilsvarende sammenligning af miljøforholdene ved dansk og spansk grøntsagsproduktion foretaget af SiD og det uafhængige analyseinstitut CASA. Konklusionen er her, at såfremt man medregner, at gartneriernes elproduktion erstatter produktion fra danske centrale elværker, vil CO2-udledningen blive reduceret med 2,6 kg, hver gang man spiser 1 kg danske tomater.

Læs artiklen "Køb udenlandsk og skån klimaet" fra Politiken

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs