Dette debatindlæg ventes snart bragt i dagbladet Politiken som svar på weekendens misvisende artikler i avisen.
Af Mads Pedersen, direktør for Alfred og Katrines Tomater i Bellinge og formand for Dansk Gartneris Væksthusgrøntsagssektor
Klimamærkning af fødevarer er langt fra nogen enkel sag, og det er artiklerne i Politiken lørdag den 23. august rigtig gode eksempler på. Et budskab i artiklerne er, at produktion af tomater i opvarmede danske drivhuse kræver mere energi end transport af tomater fra Spanien, og at de spanske tomater derfor også er de mest klimavenlige.
Det er helt korrekt, at opvarmning af væksthuse i Danmark er mere energiforbrugende end transporten fra Sydeuropa. Til gengæld er det helt forkert, at de spanske tomater er de mest klimavenlige. Lyder det som et paradoks, siger det meget om, at vi er alt for hurtige til at sætte lighedstegn mellem energiforbrug på den ene side og CO2-udledning på den anden side.
Produktion af danske tomater er et illustrativt eksempel på, at så enkel er verden ikke. Den lidt længere historie handler nemlig om, at stort set hele det danske væksthusareal med tomater bliver opvarmet enten med overskudsvarme (fra eksempelvis Fynsværket) eller via naturgasbaserede decentrale kraftvarmeanlæg i de enkelte gartnerier.
Hvad fjernvarmen angår, vil alternativet, til at gartnerierne udnytter varmen, være at udlede den til Odense Fjord som kølevand. CO2-belastningen ved væksthusproduktionen er med andre ord nul.
De decentrale kraftvarmeanlæg, som næsten alle danske væksthusgrøntsagsgartnerier har, er dimensioneret til at dække varmebehovet i væksthusarealet. Der er tale om en samproduktion af el, der leveres til nettet, mens ”overskudsvarmen” bruges i væksthusene. Efterfølgende renses røggassen og blæses ind i væksthusene og hæver produktionen via fotosyntesen.
CO2-regnestykket, der knytter sig hertil, er ikke enkelt at foretage, men det uafhængige analyseinstitut CASA, har i en analyse bestilt af SID/3F af produktionen af tomater og agurker i Danmark og Spanien gjort sig den ulejlighed at beregne klimaeffekten ved, at gartneriernes el-produktion erstatter gennemsnitlig produktion fra danske elværker. CASA’s konklusion er, at hver gang, man spiser et kilo danske tomater, vil man samtidig formindske udledningen af CO2 med 2,6 kilo. Det giver altså en helt anden morale end i Politikens historie fra i lørdags.
Vil du gøre noget godt for klimaet, så spis danske tomater! Og så kunne man tilføje, at man tilmed slipper for både pesticidresterne (der systematisk findes i de udenlandske tomater) og opnår smagen af friske danske tomater.
Skal vi have klimamærkning i Danmark på et seriøst grundlag, så vil det være nødvendigt at udarbejde alment accepterede regler og forudsætninger herfor. Væksthusgrøntsagssektoren og Dansk Gartneri vil gerne medvirke i en sådan proces, men lad os så også få alle de nødvendige mellemregninger med, så vi sikrer, at også konklusionerne bliver bæredygtige.
