I september 2007 blev der efter pres fra DPF/Dansk Gartneri af SKAT udarbejdet en vejledning om entreprisekontrakter.
Vejledningen havde til formål at tydeliggøre, hvornår der er tale om entrepriseforhold vs. arbejdsudleje. Flere virksomheder har siden anmodet SKAT om såkaldt bindende svar, dvs. accept af, at en konkret kontrakt er udtryk for et entrepriseforhold. Hidtil har ingen virksomheder opnået positivt bindende svar. DPF/Dansk Gartneri har derfor anmodet SKAT’s øverste juridiske ledelse i København om et møde. Samtidig indstiller SKAT til det kommende møde i Skatterådet en konkret sag til accept, dvs. anerkendelse af, at der faktisk foreligger entrepriseforhold.






