Optimering af væksthusgrøntsagsproduktion med fokus på miljø og energi - 2009

Printvenlig
Projektets formål
Projektets formål er at sikre en optimal produktion af væksthusgrøntsager af høj kvalitet, som er profitabel for gartneren, og som er mest mulig skånsom over for miljøet.

Tiltagene i projektet har til formål:
• at sikre, at producenterne har et kvalificeret fagligt grundlag for valg af sorter.
• at sikre, at erhvervet har de fornødne værktøjer til rådighed for at sikre en optimal produktion med det mindst mulige energiforbrug.
• at sikre et fagligt højt niveau på tværs af kulturerne.

Det er vigtigt at afprøve forskellige sorter under danske forhold, således at producenterne har kvalificerede og uvildige informationer til valg af korrekt sort. Sortsafprøvningerne er af særlig interesse for tomatproducenter, leverandører og konsulenter.

Energiomkostningen er steget voldsomt de seneste år, og miljømæssigt er det også vigtigt at udnytte ressourcerne bedst muligt. En af vejene er brug af gardiner i agurkkulturen. Det er forholdsvist nyt, og man mangler erfaringer i, hvor langt man kan gå med brug af gardinerne, uden at der tabes for meget på produktionen.

Endelig er det vigtigt at indhente faglig information og formidle den videre til producenterne til optimering af produktionen og til fortsat ajourføring af know-how inden for dyrkning og produktionsoptimering.

I de senere år har der været forskellige alvorlige angreb af virus og bakterier. Her spiller hygiejnen en stor rolle, og man har gjort meget i de senere år. Men der er behov for yderligere fokus på dette vigtige emne.
spacerspacer
spacerspacer
Torben Lippert
Torben Lippert
Konsulent
Telefon: +45 3339 4549
bottom leafs